Quinoa er fra naturens side fri for gluten og er desuden en perfekt kilde til protein, da det indeholder de ni essentielle aminosyrer, som vores kroppe ikke selv er i stand til at producere og derfor skal indtage gennem maden. Quinoa har ligeledes et højt indhold af fibre og mineraler, bl.a. jern, magnesium og kalium.
Qunioaflagerne er gode at anvende i brød og boller, da de er med til at give smag, fylde og en god konsistens til dit bagværk. Du kan ligeledes anvende dem i en portion hjemmelavet müsli eller granola, samt komme dem ovenpå en portion yoghurt eller grød.