Vi er Den Sunde Butik!
Vi har startet Den Sunde Butik, fordi vi gerne vil være med til at fremme sund kost og brug af produkter, der ikke belaster miljøet unødigt. Det gør vi ved at sælge produkterne til rimelige priser.
Når man spiser rigtigt, får man mere energi og overskud i hverdagen
Vi er et ægtepar, som har ”set lyset” ved at spise sundere mad. Vi har i familien lagt kosten helt om for en del år siden. Det har betydet, at vi har sagt farvel til meget sukker, hvidt mel og kød i vores kost, og har sagt goddag til meget mere fisk, grøntsager og fuldkorn. Vi er ikke fanatiske på nogen måde, men vi tænker over, hvad vi spiser – som det siges – man bliver hvad man spiser!
Økologi
Vi har altid gået op i at købe økologisk mad. Grunden til det er, at økologi skåner naturen og generelt anses økologiske produkter at være sundere. Økologiske dyr har det generelt også bedre. De varer, som vi har i vores butik, er derfor primært økologiske/biodynamiske varer og fair trade. Vi har engageret os med nogle producenter, som vi finder har nogle gode produkter, og som har visioner for en mere ansvarsbevist livsstil. Vi skal passe på den jord, vi lever på.
Mange hilsner
Hans & Helle