Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem dig som køber og Den Sunde Butik.
Levering af varer fra Den Sunde Butik anses for sket, når forbrugeren har fået varen udleveret. Forsendelsen af varer sker med Post Danmark. Leveringstid er normalt 1-7 dage.
Risikoen for varerne
Risikoen for varer købt af Den Sunde Butik overgår til dig som forbruger på leveringstidspunktet.
Reklamation
Eventuelle fejl eller mangler ved levering fra Den Sunde Butik, skal påberåbes i rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. Det er din pligt at angive og på forlangende vise, hvordan fejlen eller manglen ytrer sig. Hvis du opdager en fejl, skal du hurtigst muligt rette henvendelse til Den Sunde Butik.
Følgende kreditkort og betalingsmetoder kan bruges som betaling hos Den Sunde Butik: VISA og MasterCard, Paypal, Stripe og bankoverførsel. Det vil også være muligt at betale kontant ved afhentning af varer på vores adresse. Alle priser på densundebutik.dk er inkl. moms. Den Sunde Butik yder 14 dages fortrydelsesret, gældende fra den dag, du modtager dine varer. Dette gælder dog ikke fødevarer. Du har pligt til at returnere varen i samme stand og mængde, som den er modtaget. Du skal selv afholde de omkostninger, der er forbundet med at returnere varen.