Sort 3-lags ansigtsmaske af stof med justerbare stropper. Har lomme til filtre.
Træk vejret let i denne behagelige ansigtsmaske lavet af det bløde bambusstof. Denne ansigtsmaske er lige så miljøvenlig som den er behagelig.
På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du finde gode råd om stofmundbind.
Stofmundbind er ikke CE-mærkede.
Ved CE-mærkede engangsmundbind er beskyttelsesgraden dokumenteret. Hvis man f.eks. er i øget risiko for alvorligt forløb af COVID-19, eller hvis man har symptomer og er på vej til test, så vil det altid være et CE-mærket mundbind, man skal bruge. Stofmundbind – uanset om du køber dem eller selv laver dem – er ikke underlagt de samme kvalitetsstandarder, og der kan ikke gives sikkerhed for beskyttelsesgraden ved brug af stofmundbind. Derfor er det også vigtigt at sige, at den største gevinst ved brug af stofmundbind er, at du beskytter andre mod COVID-19, hvis du skulle være smittet, og at andre beskytter dig, hvis de er smittede. Et godt stofmundbind er bedre end intet mundbind, og hvis alle følger vores anbefalinger om mundbind, kan det bidrage til at holde epidemien nede”, siger Søren Brostrøm, direktør, Sundhedsstyrelsen.
Det er desuden vigtigt at bruge mundbindet korrekt, hvis det skal have en effekt, uanset type. Fx skal man have rene hænder, når man tager det på, og man bør rengøre hænderne efter at man har taget det af, og man bør ikke røre det, mens det er på.
Sådan skal du bruge et stofmundbind
– Stofmundbind skal skiftes, når de er snavsede eller fugtige. Vask mundbindet en gang om dagen ved mindst 60 grader.
– Hav flere at skifte med, også når du er på farten.
– Læg det tørre nyvaskede mundbind i en lukket pose, når du skal medbringe dem, fx i tasken.
– Når du er færdig med at bruge et stofmundbind, så smid det direkte til vask, eller læg det i en lukket pose, indtil det skal vaskes. Brug det ikke igen før det har været vasket.
– Mundbind er personlige. Del ikke med andre.
– Når du har stofmundbindet på, skal det håndteres på samme måde som et CE-mærket mundbind.